Velkommen til Luxer!
Luxer er en webshop med fokus på salg af lamper fra dygtige danske designere. I shoppen kan du finde moderne designs af blandt andre Umage (tidligere VITA Copenhagen), Norlys, Nordlux, Eglo, EBB & FLOW og selvfølgelig mange flere.
Vi er altid på udkig efter nye produkter for at udvide sortimentet. Derfor holder vi godt øje med tidens trends inden for design. Vi følger med i den tekniske udvikling inden for belysning - og især LED-belysning. Når vi udvælger nye produkter til webshoppen, har vi en række faste krav, som alle produkter skal leve op til:
- Høj kvalitet
- God funktionalitet
- Spændende design.
Høj kvalitet: Når du vælger en lampe fra Luxer, kan du være helt sikker på, at kvaliteten er i orden. Vi sælger ikke discountvarer. Hos Luxer lægger vi vægt på, at produkterne er robuste og holdbare, velegnede til det nordiske klima og har en lang levetid.
God funktionalitet: Belysningsbranchen har været igennem en rivende udvikling. Det betyder, at du i dag kan få lamper med mange moderne muligheder, fx timer- eller dæmperfunktion. Vi ved godt, at det sjældent udelukkende handler om designet, når man investerer i en ny lampe til hjemmet. Lampen skal som regel også opfylde et praktisk behov for belysning. Derfor forhandler vi kun produkter, hvor vi står inde for produktets funktionalitet.
Spændende design: I dag er lamper en vigtig del af de flestes indretning - ikke kun på grund af behovet for lys, men også som et udtryk for vores stil. Det æstetiske udtryk er med andre ord et vigtigt element ved valget af lamper. Derfor finder du i webshoppen mange smukke, kunstneriske, stilrene og overraskende designs. Vi gør meget for at tilbyde forskellige designs, så der er noget for enhver smag.
Flere fordele ved LED-lyskilder
Der er mange fordele ved LED-lyskilder. Energiforbruget er væsentligt lavere sammenlignet med traditionelle lyskilder som glødepærer - ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) kan LED spare op til 80-90 % energi sammenlignet med glødepærer. Det betyder en mindre elregning og et mindre miljøaftryk. Miljøstyrelsen fremhæver desuden, at LED-pæren er det miljømæssigt bedste valg, bl.a. fordi den ikke indeholder kviksølv.
Det er dog værd at bemærke, at ikke alle LED-produkter er ens. Varmehåndtering, farvegengivelse (Ra), farvetemperatur (Kelvin) og dokumenterede produktdata bør også vurderes, når man vælger LED. Siden 1. september 2021 skal alle lyskilder desuden energimærkes på skalaen A-G, og ved internetsalg skal mærke og datablad vises i nærheden af prisen - læs mere hos Energistyrelsen. Størstedelen af vores lamper på www.luxer.dk er velegnede til LED-lyskilder, så vores kunder kan få glæde af de mange fordele.
Vi viser dig vejen
Vores webshop er inddelt i flere kategorier, så du let kan orientere dig i netop det, DU mangler - hvad enten det for eksempel er en ny smuk lampeskærm, en spændende kunstnerisk lampefod, et nyt ophæng, praktisk belysning til kontoret, flot belysning til udendørsarealer og så videre. Du kan finde alle vores kategorier i menuen øverst på siden.
Giv os et tip
Har du forelsket dig i en spændende lampe, som vi ikke har i webshoppen, er du altid velkommen til at tippe os om den. Lever den op til vores krav om høj kvalitet, god funktionalitet og spændende design, vil vi undersøge mulighederne for, at den kan blive en del af vores sortiment.
Luxers historie
Webshoppen www.luxer.dk har siden 2013 primært beskæftiget sig med salg af kvalitets LED-belysning samt salg af lamper. Ambitionen var dengang - og er det endnu i dag - at sælge energibesparende produkter uden at gå på kompromis med det æstetiske i lampen samt den funktionelle belysning. Webshoppen blev stiftet af iværksætter- og søskendeparret Trine og Rasmus Simonsen og drives i dag af Morten Bagge, som overtog Luxer i 2018. Den juridiske virksomhed bag webshoppen er Luminum ApS, CVR 39955946, med adresse på Landevejen 12, 4520 Svinninge.
Oprindeligt havde Luxer primært fokus på LED-lyskilder. Idéen udviklede sig i 2017 til ikke kun at omhandle de bedste LED-pærer til kundernes lamper - nu ønskede Luxers daværende ejere også at tilbyde et stort og bredt sortiment af lampedesigns fra forskellige danske designere. I starten af 2017 åbnede Luxer derfor sin nye shop med flere hundrede lamper og med en vision om altid at tilbyde et sortiment, der kunne dække enhver kundes ønsker og behov. Denne vision er blevet indfriet, og ambitionsniveauet er ikke sænket: Hos Luxer arbejder vi fortsat på at udvælge de bedste belysningsløsninger fra danske designere til vores kunder.
Som kunde hos Luxer handler du trygt: Vi tilbyder 50 dages fortrydelsesret og 24 måneders reklamationsret. Du kan læse mere om dine rettigheder i vores handelsbetingelser. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Morten på mb@luxer.dk.
Til tidligere kunder
Alle tidligere kunder skal selvfølgelig have den samme gode service som førhen - og om muligt endnu bedre! Da det ikke er alle produkterne, vi har flyttet med over i den nye webshop, kan det forekomme, at dine tidligere handlede varer ikke er at finde på shoppen. Det er, med få undtagelser, stadig muligt for os at skaffe de produkter. Derfor anbefaler vi, at du kontakter os med din forespørgsel. Du kan kontakte Morten på mb@luxer.dk, så vil han behandle din forespørgsel bedst muligt.
Samarbejdspartnere
Miljøvenlig pakningVi går op i miljøet og forsøger at begrænse brugen af indpakning når vi sender varer til vores kunder. Lamper og pærer er ofte skrøblige og skal selvfølgelig pakkes forsvarligt, men vi genbruger så vidt muligt emballage ligesom vi forsøger at pakke i miljøvenlig indpakning.
Webshop MærketWebshop Mærket er en ordning i stil med E-mærket, der bl.a. validerer om en webshop overholder dansk lovgivning, om betaling foregår på en sikker måde og om der er tydelige kontaktinformationer o.lign. Hos Luxer vægter vi både service og sikkerhed, og overholder som en selvfølgelig alle de regler der skal overholdes for at bibeholde godkendelsen.
Plastik Nej Tak MærketHos Luxer går vi op i miljøet, og vi gør derfor hvad vi kan for at begrænse brugen af plastik. Vi genanvender desuden over 90% af den emballage og indpakning vi modtager, når vi afsender vores varer.